Da Ib Petersen og hans sjak af betonarbejdere fik opgaven med at støbe en af bundpladerne på det ny rådhus, lavede sjakket en fast pris på arbejdet – en såkaldt akkordaftale. Prisen var den samme, som den tyske hovedentreprenør Züblin betalte et polsk sjak, der udførte tilsvarende arbejde lige ved siden af.
Men selvom Ib Petersens bundplade var større, og hans sjak blot talte otte mand, blev han hurtigere færdig end det polske sjak, der var 15-20 mand om arbejdet. Resultatet blev, at det danske sjak gjorde arbejdet dobbelt så effektivt og endte med en timeløn på 374 kroner for to ugers arbejde, fordi priserne var beregnet til det polske sjak. Det viser beregninger af akkordaftalerne.
Effektiviteten til forskel
– Det kan godt være, de kan få billige polakker, og vi er dyrere. Men vi er også mere effektive, siger 64-årige Ib Petersen.Til trods for, at sjakket endte med den høje timeløn, er der heller inden fortrydelse hos firmaet Peter Christensen Broby ApS, der løste opgaven for tyske Züblin.
De ønsker ikke at kommentere den konkrete byggesag. Men firmaet oplyser, at de har et glimrende samarbejde med Ib Petersen, og at de også i fremtiden vil arbejde sammen med ham.
Siden den opsigtsvækkende opgave på rådhuset har han fået en håndfuld bud om arbejde.
Chef: Lille besparelse på østarbejdere
Direktør Stig Weis fra den tyske entreprenør Züblin erkender, at de danske sjak er færre folk om samme arbejde.– Du har typisk lidt flere udenlandske folk på, end du har danske folk. Så det er nok også en faktor for effektiviteten, siger han.
Med forskellen i timelønnen koster de stort set det samme.
– Når du lægger alle udgifterne sammen, er den økonomiske forskel minimal, forklarer han.
Den vigtigste grund til, at Züblin i høj grad bruger østeuropæisk arbejdskraft, er, at de har svært ved at skaffe danske betonarbejdere.
– På Nordhavnsvej, hvor vi har brug for 100 mand, er det svært at skaffe folk, og det er derfor nødvendigt at bruge udenlandsk kapacitet, siger direktøren.